tirsdag den 23. december 2014

Kay Bojesen abe og sangfugle i Hama perler

Jeg har dekoreret den ene væg i vores soveværelse. Det er væggen overfor hovedgærdet på vores seng, så det er det første jeg ser når jeg står op hver morgen.
Jeg ville gerne dekorere væggen, der ellers bare har været tom og hvid siden vi flyttede ind sidste år.
Jeg ville gerne holde det lidt balanceret, og ikke med mange billeder.
Jeg har valgt træ kasser at dekorere med, Nogle af dem har jeg malet i hhv lilla, pink og gul. 
Blandt andet har jeg denne opslagstavle med skumbogstaver fra tiger, i lilla og pink. Teksten er "The prettiest thing you can wear is a smile", og det hænge lige ved siden af vores spejl. Så de dage (som vi nok alle kender), når jeg ikke føler mig så smuk/lækker/skøn, så kigger jeg på den opslagstavle og får det lidt bedre.
I samme bogstaver har jeg på væggen teksten "Eina løtu í senn" som betyder "Et øjeblik af gangen". Det hjælper mig til at kæmpe, når det hele er ret svært. Jeg tager hele tiden et øjeblik af gangen, så går det lidt nemmere, og er meget nemmere at holde ud.
Denne smukke hæklede dukke-prinsesse har jeg fået af bloggeren Mig og Maja i forbindelse med en pakkeleg jeg var med i engang. Den er jeg rigtig glad for, og den pynter rigtig smukt på vores væg.
Som en total neglelak elsker, er der også sneget sig nogle fine neglelakker op på vægen.
Jeg har fået lov at dekorere væggen helt som jeg selv vil, min mand lægger ikke så meget i hvordan vores soveværelse er dekoreret.
 Jeg har også lavet en abe og to sangfugle i Hama perler. De er lavet efter Kay Bojesens abe og sanfugle, og jeg er meget glad for dem.
 Jeg synes at aben og fuglene er rigtig fine. 
Sangfuglene er i samme farver som de to sangfugle jeg har stående på en hylde i stuen.
De fine sangfugle
Den svingende abe
Her ses hele væggen så. Jeg er rigtig godt tilfreds med den, og bliver glad når jeg ser på farverne, teksterne, fuglene, aben, dukke-prinsessen, neglelakkerne, træfiguren og billedet af min niece og nevø i trøjer fra mig.
Min niece Miriam har lavet en tegning af en pige, der er lavet med garn. Det var ret sjovt at lave pigen, og det er noget vi flere gange har fået masser af sjov ud af. En perfekt blanding mellem fasters kærlighed for garn, og Miriams kærlighed for at skabe smukke billeder.

Her har jeg taget billede af fuglene og aben på perlepladen, så måske det er tydeligt nok til at man kan perle efter det. Sangfuglene passer på en almindelig perleplade, mens aben skal bruge to perleplader.


Måske du kan nå at perle enten fuglene eller aben som en lille ekstra julegave, eller som en lille værtindegave, enten som de er, eller sat i en ramme på mønstret papir.

Hvis I perler dem, og deler dem på instagram, så må i gerne hash tagge #mitkaybojesen og tagge mig @striksunadottir

Ingen kommentarer:

Send en kommentar