torsdag den 28. juni 2012

Ferie med skade...

Nu er det igen flere dage siden jeg har blogget, forhåbenlig bliver det lidt mere regelmæssigt efter sommerferien...

Jeg er lige nu i København på ferie. Jóhan og jeg har været her siden i fredags. Vi bor ved min lillebror, men hans kæreste, vores storebror, kone og vores allerdejligste niece Miriam bor lige på den anden side af vejen. Rejsen har været planlagt længe, og denne gang havde vi besluttet os for at være ude og opleve ting hver dag, ikke kun sove længe og slappe af. De planer er dog røget ud af vinduet da Jóhan desværre fik en ret slem hjernerystelse under en fodboldkamp hvor han stod i mål, sidste onsdag. Han har haft det rigtig skidt, været svimmel, haft hovedpine, været meget træt og har nærmest kun kunne ligge i sengen. Det har selvfølgelig præget vores tur rigtig meget, men vi har prøvet at hygge os sådan som vi har kunne. Han er nu ved at få det bedre, og nu til aften kører vi, lige efter planen til Jylland. Der er mine forældre i sommerhus, og så skal jeg besøge en dejlig veninde fra efterskolen i morgen. På lørdag skal vi, alle mine fætre/kusiner +partner, mors søskende +partner, mormor og morfar i sommerhus. Vi bliver i alt 30 mennesker, og jeg glæder mig SÅ meget :D forhåbenlig får Jóhan det godt nok til at kunne nyde sommerhus opholdet.

Jeg tager selvfølgelig ikke på ferie uden at tage strikketøjet med, men jeg har faktist ikke strikket så meget. Til gengæld har jeg nogle projekter liggende som jeg mangler at vise på bloggen. Et af dem er en hue:



Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: ? tænker at den er smart til en gave
Garn: Létt-lopi
Købt, lager eller rester: Lager, fra første Islandsturen
Pinde: 6
Hot or not: Hot :)
Vægt/meter: 80g / 160m
Strik nummer i år: 22
Strikket i år: 5.980g / 11.890m 

Jeg håber at I allesammen nyder sommeren :)

tirsdag den 19. juni 2012

Endnu en...

Så er der kommet endnu en stjernetrøje af pindene her... Ikke noget I ikke har set før, men de stjernetrøjer, de bliver bare ved med at være super lækre! Den er super lækker i sirri garn, jeg plejer ellers som regel at bruge Létt-lopi garn, men sirri kan absolut også bruges.
Jeg ved ikke hvad nummer denne her er i rækken af stjernetrøjer herfra, men jeg er ihvertfald sikker på at det ikke er den sidste :)

Opskrift: Ingen opskrift
Lavet til: En der har bestilt den af mig
Garn: Sirri 3 trådet 
Købt, lager eller rester: Hun købte
Pinde: 7 og 8
Hot or not: Hot :)
Vægt/meter: 370g / 740m
Strik nummer i år: 21
Strikket i år: 5.900g / 11.730m 

mandag den 18. juni 2012

to uger!

Så gik der lige to uger uden et eneste blog indlæg herfra....

Jeg har simpelthen været ude og opleve livet istedet for at skrive om det. Det kan i vel nok godtage, ik?
Vi har ikke haft sommervejr her på Færøerne, men vi har ihvertfald nydt det og hygget os alligevel. Grill, både på terrassen og flere andre steder rundt omkring, hygge med venner og familie, og så også lige en nedtur der denne gang varede i cirka 10 dage har der været plads til i de dage jeg ikke har blogget.

Og strik... Selvfølgelig har der også været plads til strik :)

Det er blevet til en del, og det første jeg vil vise jer en en lækker gul bluse til min sviger-mormor. Hun er super frisk og ville absolut have en trøje med masser af farve. Hun har selv købt garnet og udvalgt modellen. Jeg har strikket den en gang før, dengang var jeg ikke så imponeret over opskriften, men nu syntes jeg faktist at den var rigtig fin. Opskriften er fra en udgave af det færøske magasin Kvinna hvor læserene kan sende deres opskrifter ind, og så kommer der én med hver gang.


Det er måske lidt svært at danne sig et billede af hvordan trøjen er, men den har 3/4 lange ærmer og ribbene sidder tæt mens resten er lidt 'poset'. Jeg får måske et billede af min sviger-mormor i den engang. Lige nu er hun i Danmark, hun fik trøjen den samme morgen hun skulle på ferie, og hun var veldig glad :) Skønt at glæde andre! <3

Opskrift: Fra det færøske magasin Kvinna
Ændringer: En del faktisk.. I opskriften var der huller til skuldrene, det undlod jeg og strikkede den bare almindelig ranglan. Jeg brugte sirri 2 ply istedet for navia trio og gik en pindestørrelse ned. Efter ribben skulle man strikke to og samle en op, jeg strikkede 3 og strikkede en op. Så blev den knap så 'pose-agtig'.
Lavet til: Min sviger-mormor
Garn: Sirri 2 trådet (første gang jeg strikker 2trådet sirri, men det er super lækkert!)
Købt, lager eller rester: Hun købte
Pinde: 5 og 6
Hot or not: Hot :)
Vægt/meter: 320g / 960m
Strik nummer i år: 20
Strikket i år: 5.530g / 10.990m 



Jeg er stadig ikke helt færdig med at finde ud af hvad der skal være i jeres pakker, jeg som har meldt mig til min pakkeleg, men til onlineart og lykkeS, hvis i sender mig en mail (sunadottir@hotmail.com) med jeres adresser, så er der snart en pakke på vej til jer og til migogmaya :)


I dag er det i øvrigt min bror og hans kones bryllupsdag, tillykke med det, i to! :)

søndag den 3. juni 2012


I denne uge har jeg modtaget en pakke. Jeg har nemlig været med i en pakkeleg hos Mig & Maya 

Se lige alle de skønne ting:
En hæklet dukke, små kort, en blomsterkurv med nåle, noget snor, hjemmelavede clips, homemade with love stempel (!!), balloner og klistermærker.  Endda også indpakningen faldt i min smag. Jeg elsker pink, så papiret skal helt sikkert gemmes.


 Her ses stemplet som jeg har ønsket mig lige siden jeg så det første gang og nogle sjove klistermærker med glimmer. 
Og så den fantastisk søde prinsesse.... Jeg var fuldstændig målløs da jeg så den!
Tænk sig at Heidi har brugt al den tid og energi på at hækle så fin en dukke til mig.
Dukken har fået en plads på vores reol, så den kan sidde der og holde øje med det hele.
Jeg er helt forelsket i dukken. Dens ansigtsudtryk, tøjet, håret, skoene, prinsessekronen. Det hele :)

Tusind, tusind tak for pakken Heidi. Du har virkelig ramt godt. Tak for at du har lagt så meget energi i gaven, det sætter jeg pris på.

Nu er det jo sådan at jeg skal sende en pakke retur til Heidi, og også til de to første der lægger en kommentar herunder.

Reglerne er som altid:
-Jeg sender en pakke til de to første som kommer med en kommentar.
-De modtager min pakke, poster det på sin blog og sender legen videre.
-De sender en pakke retur til mig og til de to første der kommenterer...

ALTSÅ, du modtager 3 pakker og sender tre pakker :)

Så skynd dig at skrive en kommentar, så er der snart en pakke på vej til dig. Og jeg kan fortælle at jeg er startet på noget kreativt som skal være i pakken :)

Må I allesammen have en god søndag

fredag den 1. juni 2012

Sommerdage i Maj

Ligesom i Danmark, har vi på Færøerne haft fantastisk vejr her i sidste del af maj. 
For os har det været perfekt timet, for vi har lige lavet en terrasse udenfor vores hus og købt en stor gass grill.
Der har været masser af gæster og se den nye terrasse og det har bare været så hyggeligt det hele :)
Jeg plejer ikke at være så meget for at ligge ude i solen, men godt smurt ind i solcreme har jeg brugt mange timer ude på en madrass og det har været rigtig lækkert. 
Lidt lækkert skal der selvfølgelig til, så lidt koldskål er der gledet ned sammen med en bog.

Ud over at være på terrassen så har vi været på mange ture og har grillet sammen med familie og venner.

Lad os nu bare håbe at juni, juli og august også bliver gode. Dét kunne ihvertfald være lækkert! :)

Hvad med jer, hvordan har I nydt det gode vejr?