Så skuffet!

I onsdags skulle jeg jo starte på gruppe undervisningen i den nye behandling jeg er startet på

Jeg tog afsted til Torshavn tidligt om morgenen og havde en samtale med min gamle psykolog - det var dejligt :o)

Så var der lige 2 timer indtil gruppeundervisningen skulle starte, og jeg gik lidt rundt i nogle butikker.
Jeg skrev til en veninde som går til den samme behandling, om vi skulle følges. Mens jeg stod i kø i en madvare butik skrev hun tilbage; om jeg ikke havde fået at vide at gruppen var blevet udsat til næste uge?
.....................Min verden gik lige i stå.........................................
Jeg fik betalt og kom ud i bilen som var i en parkeringskælder. Jeg satte mig ind, lukkede døren og så begyndte jeg bare at græde. Jeg havde været så spændt og nervøs, og jeg har ventet siden i marts med at komme i gang, og så skulle det bare slet ikke være i dag aligevel :(
Jeg var SÅ ked af det og græd meget. Jeg kunne mærke at jeg var ved at miste kontrollen over mine følelser, og jeg blev nødt til at snakke med nogen. Jeg ringede til min kontaktperson, tænkte at hun måske kunne berolige mig lidt. Hun spurgte om hun skulle komme og være hos mig, det syntes jeg ikke var nødvendigt, for hun var over en times kørsel væk, men hun insisterede (klogt af hende...)
Nogle gange hvis der sker noget der får mig virkelig ked af det, så har jeg svært ved at styre mine følelser, og denne gang var det ekstra svært. Jeg følte at det hele bare gled ud hvor jeg ikke kunne styre det selv. Heldigvis kom kontaktpersonen så hurtigt hun kunne, og så sad vi der i bilen. Hun var god til at rumme mig, og hun hjalp mig 'ned på jorden igen' ved bare at være der og snakke lige så stille og roligt til mig. Og så forstod hun i øvrigt også at jeg følte mig skuffet, for de havde jo glemt at sige til mig at det ikke skulle være i denne uge. Efter cirka 3 timer gik vi ind og købte en is, og så var jeg klar til at køre hjem igen. Jeg er utrolig taknemmelig for at hun ville komme!!

Jeg blev selv meget overrasket over at jeg reagerede så kraftigt, og det tog mig hele torsdagen at komme ovenpå igen. Det er ret frustrerende at være bevidst om sine følelser, men ikke altid at kunne styre dem...
Det håber jeg at jeg lærer ved den nye behandling :)

P.s. tusind tak for jeres kommentarer, det varmer :)

I morgen...

I morgen starter der noget andet stort for mig.

Jeg skal starte, altså sådan rigtig starte i en behandling der hedder DAT. Jeg har ikke fortalt jer det her før, men jeg fik i marts at vide, at jeg har nogle karakter træk der minder meget om borderline, så jeg har derfor fået en arbejdsdiagnose - borderline (emotionel ustabil personlighedsforstyrelse).  (såvidt jeg har forstået det, så betyder en arbejdsdiagnose en midlertidig diagnose mens man laver de sidste tests osv)

Det var et hårdt slag for mig at få at vide at jeg har emotionel ustabil personlighedsforstyrelse, for det er virkelig noget andet end det det har heddet før, nemlig tilbagevendende depression.

Jeg prøver dog at tænke at selve diagnosen jo ikke ændrer noget. Det er bare et navn.

    I forbindelse med at jeg fik diagnosen, så fik jeg også tilbudt denne behandling der hedder DAT. Behandlingen havde jeg hørt om før, og da der er gode resultater fra behandlingen tvivlede jeg ikke. Behandlingen er en adfærdsterapi hvor man lærer de ting som vi, emotionel ustabil personlighedstyper, ikke har lært i vores tidlige barndom. Der er 4 moduler; mindfullness, følelses regulering, relationsførligheder og hold ud førligheder, og behandlingen tager ca 2 år, alt efter hvordan man har det når man starter og hvor godt man arbejder med sig selv. 

Jeg har borderline i en ret mild grad (wow, det var underligt at skrive... jeg har borderline.... jeg tror ikke jeg har formuleret det så direkte før, for det hele virker stadig så nyt) så jeg tror og håber på at det ikke kommer til at tage meget mere end 2 år. En stor del af behandlingen er også at behandle traumer fra barndommen (som de fleste borderlinere har) og der er jeg nået meget langt. Før havde jeg tit mareridt, flashbacks og jeg kunne endda besvime hvis jeg fik et ubehageligt billede frem for mit indre blik men det er alt væk. Billederne kan stadig komme, men nu kan jeg fungere ganske fint selvom et billede fylder meget i mit indre blik, og efter hånden er jeg også blevet meget god til at flytte billedet ned i hjørnet af mit indre blik, så det kun er en lille firkant, og ikke noget der fylder hele min "indre computerskærm", hvis I forstår... Derudover så er jeg ikke selvskadende og har ikke brug for medicin, så jeg tror på at det nok skal gå godt :)

Behandlingen foregår ved enkeltsamtaler ca 1.5 time om ugen, gruppe undervisning 2.5 timer om ugen, undervisning/info til pårørende samt en krise telefon som jeg ALTID kan ringe til, også midt i middagen juleaften, som hun siger :) Jeg tror at lige det med krise telefonen virkelig kan hjælpe. For det er i de svære situationer som er lige her og nu at det hele bliver for svært. At man ikke ved hvordan man skal håndtere det, at jeg lukker mig inde i mig selv, evt får lyst til at sluge en masse piller osv.

Jeg startede på enkeltsamtalerne i mai, og det går fint. Jeg er ved at lære min behandler godt at kende, og jeg skriver skema hver dag over hvordan jeg har det (det er tit svært at huske hvordan man har haft det, hvis jeg har det godt nu - så har det altid været godt og hvis jeg har det skidt nu, så har det altid været skidt...)

I morgen skal jeg så starte i undervisningen, og det glæder jeg mig SÅ meget til! Jeg er rigtig spændt på at få nogle redskaber til hvordan jeg tackler de svære situationer. Jeg ved at det bliver hårdt, men jeg synes selv at jeg er ret god til at arbejde med mig selv, og den psykolog som jeg gik hos før jeg flyttede over til DAT behandlingen hjalp mig såå meget i den rigtige retning.

Hende, min gamle psykolog, skal jeg faktisk snakke med i morgen, og det glæder jeg mig såååååååå meget til. (endnu et borderline symptom er at man knytter sig enten meget tæt til folk, eller slet ikke) og denne psykolog er jeg kommet til at holde så meget af. Hun ved næsten altid hvad jeg mener, selv når jeg har svært ved at finde de rigtige ord, og un viser så stor omsorg for mig. Det absolut sværeste ved at sige ja tak til DAT behandlingen var at sige farvel til min psykolog. I morgen får jeg den enestående mulighed for at snakke med hende igen, og jeg GLÆDER mig :)

Så nu må jeg heller smutte i seng, for der venter en lang dag forude.

Jeg håber at I tager vel imod min åbenhed...

og undskyld hvis dette indlæg er lidt rodet og forvirrende. Jeg synes at det er svært at skrive om min psykiske situation, og så er det også lige det der med at finde de rigtige ord på dansk...

Godnat :o)

I dag klokken 11.57

...fik jeg et meget vigtigt opkald. Det var et opkald jeg har ventet længe på, og som jeg faktist lidt havde mistet troen på skulle komme.
Men i dag kom det så :o)
Det var min socialrådgiver/sagsbehandler der ringede og sagde at jeg skal starte i job!!! :D Juhuu :)
Det er nu 21 måneder siden jeg blev sygemeldt, og jeg glæder mig SÅ meget til at komme i gang igen. Jeg glæder mig at komme ud blandt andre mennesker, jeg glæder mig til at få (noget mere) indhold i min dagligdag, og så tror jeg også at det er rigtig vigtigt ifbm at jeg skal begynde at studere i februar, at jeg har været i gang før jeg starter op på studiet.

Det jeg skal starte på, er en arbejdsprøvning. Det er nu 16 måneder siden jeg søgte og ca. 8 måneder siden jeg fik det godkendt. Så man kan ikke ligefrem sige at det har gået hurtigt!!
Jeg har på det seneste snakket meget med min socialrådgiver om denne her arbejdsprøvning, men jeg havde helt ærligt mistet troen på at der skulle ske noget før vi flytter til januar, for jeg har lært af erfaring at man skal ikke forvente for meget af den hjælp man får lovet....
Men nok om det negative - nu sker det! Hvor vildt :)

Jeg vil ikke sige alt for meget før alt er kommet 100% på plads, men jeg kan da afsløre at jeg tror det er lige noget for mig, så jeg er rigtig spændt.
Jeg skal til samtale på torsdag. Der skal vi aftale hvor mange timer jeg skal være, hvornår jeg skal starte osv :)

Mine øjesten

Først af alt, velkommen til de nye faste læsere og undskyld at jeg har været så fraværende på bloggen... Dernæst tusind tak for jeres hjælp vedrørende knitpro pindende. Jeg har nu besluttet mig for hvordan jeg skal gøre, men det haster ikke så meget.

Luften gik ligesom ud af ballonen efter en uge med gæster der sov i stuen, skulle have mad, underholdes lidt osv. Det var rigtig, rigtig hyggeligt, men jeg tåler bare ikke så meget, så jeg har lige haft brug for nogle dage for at komme ovenpå igen Manden har næsten heller ikke været her fordi han har isoleret huset udvendigt; meget nødvendigt og super dejligt at han gør det, men det LARMER og han har ikke tid til at kigge på mig ;)

Så jeg har slappet af og er kommet ovenpå igen. Det har jeg bla gjort ved at tage hjem til mine forældre i weekend hvor jeg ikke skulle tænke på noget, var i badekar med en kop the og ansigtsmaske, besøgte familie osv :)

Jeg har også strikket noget, men der er intet færdigt at vise jer, endnu.

Jeg har kigget igennem mange af mine billeder, blandt andet til at lægge ud på facebook-bindiklubbur en strikkeklub på facebook hvor der er rigtig mange billeder med flotte trøjer og alt muligt strik. Hvis I har facebook, så burde I kigge forbi selvom I ikke forstår færøsk, men billeder taler som regel ikke kun et sprog.

Jeg har i den forbindelse også fundet nogle billeder i min billedemappe på computeren som jeg er specielt glad for. Jeg er ekstra glad for disse billeder fordi de er af mennesker jeg holder utrolig meget af.

Her er 3 fantastiske piger som alle står mit hjerte meget nær <3

Silvia i mit øje

Et billede af mit øje, men læg mærke til at man kan se min lillesøster inde i øjet (tryk på billedet for at se det større). Hun er min øjesten, og jeg vil gøre alt for at beskytte hende her i livet. Så billedet er meget sigende....

Det er min søster (13) der har taget billedet, og jeg kan lige nævne at det kun er farverne der er redigerede.

Lilja, min baby søster

Dette er et billede af min mindste lillesøster. Hun er 10 år. Jeg skriver ikke så tit om hende, men det er fordi jeg har en tro på at hun nok skal klare sig her i livet. Hun er stærk og hun er ikke bange for at sige fra. Hun har humørsvingniger, men jeg holder utrolig meget af hende og jeg er stolt af alle de ting hun kan. Jeg glæder mig til at følge hendes opvækst videre, og se hvad for en fantastisk kvinde hun min bliver til.

Miriam får kys af faster-gudmor og gudfar

Sjarmetrolden Miriam

Det her er vores fælles hjertebarn. Jeg er hendes faster, og vi er hendes faddere. Hun kalder os for faster-gudmor og faster-gudfar ;)

Vi føler begge at vi ejer et lille stykke af hende, og jeg tror også at hun føler at hun ejer et stykke af os. Vi elsker når hun besøger os og vi savner hende når hun ikke er her. Søde Miriam bor nemlig i København. Men det betyder så også at vi snart kommer til at se meget mere til hende, for når vi flytter skal vi nemlig bo på samme kollegium som begge mine brødre.

<3 De bedste søstre i verden <3

Selvom jeg er hhv 10 og 12 år ældre end mine søstre, så synes jeg at vi er meget tætte og vore bånd er helt specielt. De kommer altid til at bo dybt inde i mit hjerte og det er mit højeste ønske at de skal få et liv hvor de har det godt og hviler i sig selv. Det har de fortjent, og det håber jeg på at jeg som deres storesøster kan bidrage til :*

Knit pro - HJÆLP

Jeg ønsker mig et knitpro rundpinde sæt som jeg har set at mange af jer har. MEEEEN, det er jo en jungle at finde rundt i. Hvor finder man det bedste tilbud, og hvad skal man vælge?

det her...

...eller det her?

Og hvad er forskellen på de to egentlig? Noget ud over æsken og farven på pindene? (hvis ikke der er forskel på kvaliteten, så tror jeg at jeg vil have den billigere model.)

Jeg ville sætte meget stor pris på hvis I kunne hjælpe mig med at finde en hjemmeside hvor jeg kan købe disse så billigt som muligt, for jeg vil rigtig gerne eje dem :)

De passer!! :)

Lea og Filip passer deres trøjer, og de er rigtig glade for dem :)  (jeg var lidt af en torsk og havde lavet halslukningen lidt for fast... Men det var jo kun den sidste pind, så det var hurtigt fikset)

Kortet :)

Vi hygger os, og de er meget ude at se sig omkring. Nu skal vi spise en lækker kyllingeret jeg har lavet.

Må I have en god aften, smukke bloggere :)

Blómutroyggja #4

Ved I hvad det her betyder?? :)  

....det betyder at en trøje er færdig :)))

 Det er endnu en blomstertrøje. Denne her er også bestilt, og det er jo den samme som bestilte den blomstertrøje jeg strikkede lige før denne. Så snart bliver både mor og datter fine og dejlig varme.
Jeg glæder mig til at aflevere trøjerne og se dem på :)
Det er 6 eller 7 dage siden jeg købte garnet, så det kan jeg vel ikke andet end være tilfreds over :) Jeg er selvfølgelig allerede i gang med næste projekt, og forhåbenlig går der heller ikke så længe før det er færdigt.

 Og så ønsker jeg mig altså også en garnvinde. Det er ret irriterende at vinde garnet i hånden, og både snældan og sirri som jeg er glad for skal vindes.
Meeen, det bliver nu ikke til noget endnu :)

Faktaboks:

Opskrift: Ingen...

Lavet til: Emma, datter af Maria fra min strikkeklub (salg)

Størrelse: 6 år

Garn: Snældan 3tr

Købt/på lager: Hun købte

Pinde: 4 og 5

Hot or Not: Hot. Den er virkelig sød, og jeg synes at det her garn (3 trådet) er meget bedre end det andet (5 trådet).

Vægt / meter: 210g /  550m 

Strik nummer i år: 30

Strikket i år (cirka): 6.860g / 18.550m

Hvid/brun blómutroyggja

En fra min strikkeklub, som ikke strikker så meget selv (bla fordi hun er alene med 3 små børn) spurgte mig forleden om jeg kunne strikke en trøje til hende og hendes datter. Og det kunne jeg da :)
Hun besluttede sig for at det skulle være en blómutroyggja (for jer som ikke har regnet det ud, kan jeg afsløre at det betyder blomsertrøje ;) strikket af snældan 5 trådet.
Jeg tog mål, og så var det bare at gå i gang. Hun har ikke fået trøjen endnu, så jeg har ikke set hende haft den på, men ifølge målene, så passer den :)
Nu er jeg så gået i gang med den til datteren, og forhåbenlig går der ikke alt for lang tid før I får den at se :)

Faktaboks:

Opskrift: Har kigget efter Sirri's opskrift

Lavet til: Maria, en fra min strikkeklub (salg)

Størrelse: M

Garn: Snældan 5tr

Købt/på lager: Hun købte

Pinde: 7 og 8

Hot or Not: Hot, både så og så, for den er nemlig meget varm med det tykke garn. 

Men køberen skal jo have det sådan som hun vil :)

Vægt / meter: 600g /  900m 

Strik nummer i år: 29

Strikket i år (cirka): 6.650g / 18.000m

stille og roligt...

Her er ikke sket så meget på bloggen de sidste dage, men jeg strikker da alligevel :)
I dag har jeg købt snældan garn til en 'blómutroyggja' til en pige på 6 år. Den burde være rimelig hurtig at strikke, så I kan nok glæde jer til at se den og ikke så længe.
Desuden er jeg i gang med en grøn trøje, ikke lige min stil men begge trøjer er bestillings arbejde og det skal jo være lige sådan som kunden vil have det.

Tørklædet er lidt svært at lægge selv, synes jeg ihvertfald, og da jeg ikke lige havde nogen at hjælpe mig med at lægge det, så lod jeg bare være med at tage det på :)

Hvad synes I? Ser det okey ud uden tørklæde? Mr. J har desværre ikke nogen nationaldragt, men den brune trøje han har på er en slags "nationaltrøje", så det er vel det nærmeste han kan komme lige nu. (jeg håber på at kunne få ham overtalt til at få sig et sæt engang)

Her er det noget stand up/underholdning. Der var maaaange mennesker. Desværre stod jeg ikke forrest på den balkon hvor vi stod, så jeg så ikke så frygtelig meget (ih hvor ville det være dejligt at være lidt højere.... Mr. J og jeg var sidste år til Elton John koncert, og vi var kommet i rigtig god tid sådan at vi kunne stå forrest, det gjorde vi også. Vi havde bare ikke lige tænkt på at når flyglet kom ind og han satte sig, så så jeg faktist kun hans briller og pande...... Så bøjer Mr. J sig lige ned og hvisker mig noget i øret, så udbryder han: "jamen du ser jo ikke noget herfra" 

Øhhhh... virkelig??? Sådan er det altid :o

 I får altså lige to billeder mere... Det ene er, som I nok kan se, kronprinsesse Mary og dronning Margrethe i nationaldragterne og så et flot færøsk par i deres dragter.

Ha en god dag alle sammen :)

 

Filips trøje

På fredag får vi gæster fra Danmark, og jeg glæder mig helt vildt. Det er min veninde Lea og hendes mand Filip, der kommer og besøger os i en uge.
Lea og jeg var værelseskammerater på Grejsdalens efterskole i 2004/2005, og vi har holdt kontakten lige siden. Lige præcis i dag er det 7 år siden jeg satte mig i flyet og tog på et fantastisk eventyr der ændrede mig meget som person. Desuden mødte jeg Mr. J i Danmark, selvom vi begge er Færinger :)

Jeg viser jer lige billedet med alt mit Léttlopi garn igen
(købt på Island for cirka 1200kr !)

Nåh det var lidt ud af sporet... Tilbage til Lea og Filip. De blev gift i marts i år, men jeg kunne desværre ikke være med til deres bryllup. Så som en slags bryllupsgave har jeg strikket dem hver deres trøje. En stjernetrøje til Lea, og denne grå til Filip. Garnet er Léttlopi, og det er bare super lækkert!
Jeg har været meget i tvivl om hvordan Filips trøje skulle være, der er jo så mange smukke mønstre, men mange af dem jeg er helt vild med er lidt 'færøske' og jeg er ikke helt sikker på at en ung dansk fyr gidder det... Så derfor endte det med "bare" at blive en ensfarvet grå.
Jeg tror nu den bliver meget fint. Jeg glæder mig ihvertfald til at se den på.

Faktaboks:

Opskrift: ingen opskrift

Lavet til: Filip, min venindes mand

Størrelse: M

Garn: Létt lopi

Købt/på lager: lager

Pinde: 7 og 8

Hot or Not: Den er fin nok....

Vægt / meter: 300g /  600m 

Strik nummer i år: 28

Strikket i år (cirka): 6.050g / 17.100m

En helt ny start :)

Kan I huske i starten af juli at jeg fortalte, at vi havde sent hver vores brev der kunne komme til at have stor betydning for vores fremtidige liv?

Nu har vi ihvertfald fået svar på brevene, og...........

Vi er kommet ind på uddannelser i København :D
Jeg skal læse til pædagog og Mr. J skal læse til socialrådgiver.

Vi starter 1. februar og vi glæder os rigtig meget! :)

Men det betyder selvfølgelig også at vi må flytte fra alt det trygge og vante her. Og ikke mindst vores familie. Og vores hus. Men vi glæder os :)

Månederne indtil vi starter skal vi bruge på at få lejet huset ud, søge nem-id, (lejlighed er vi så at sige sikret at få), finde ud af hvordan vi skal få flyttet alle vores til til København osv...

Spænende, spænende...... :)

Endnu en blog award

Ihhh :) Jeg har fået tildelt denne award fra Eva med bloggen stolt strikker. 1000 tak for de rosende ord Eva :)

Der er nogle regler for awarden, nemlig:

1. Man skal linke til den, man har fået awarden af.
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har færre end 100 faste læsere.
3. Man skal svare på 5 spørgsmål.

1. spørgsmål:
Hvorfor begyndte du at blogge ?

Jeg havde i nogen tid surfet rundt på alle mulige krea blogs for at blive inspireret, og så til sidst syntes jeg at det kunne være sjovt selv at have en blog hvor jeg kunne vise mit strik og andet frem.

I starten tænkte jeg at det kun skulle være en strikke blog, men nu er der også andet kreativt + noget personligt også :)

2. spørgsmål:

Hvilke blogs følger du?

Jeg følger rimelig mange. Den der helt klart står øverst på min liste er Christines strikkoman.

Udover hende er det mest strikkeblogs, men også andre.

3. spørgsmål:

Favoritfarver?

Lilla :) 

4. spørgsmål:
Favoritfilm? 

øhm.. jeg har ikke én fil som er min favorit. Men min favorit genre er romantisk komedie eller film der er baseret på virkelige hændelser.

5. spørgsmål:

Jeg vil besøge mange lande. Lige nu står Danmark nok øverst på min liste, for jeg er kommet ind på pædagog uddannelse i København til februar :D :D

Ellers så vil jeg gerne til Hawaii, USA, og Afrika.

De 5 bloggere jeg gerne vil sende awarden videre til, er:

Jeg vælger ikke at sende det videre til nogen.

Tak for æren, Eva :)