torsdag den 30. juni 2011

En mindre kortproduktion

er hvad der har været gang i herhjemme i aften. Jeg har hygget mig med disse kort, og jeg er godt tilfreds. Nogle af dem mangler dog noget tillukku klistermærke som min hobbybtutik nok får i næste uge, og nogle mangler nogle border som jeg kommer til at købe ved samme lejlighed.

Hvad synes I?

Jeg er altså lidt ekstra stolt af dem her, de er så nuttede :)
Min veninde som fødte en dreng i forgårs skal have det blå kort, og en fra min strikkeklub fødte en datter i går, så hun skal nok have det lysserøde. Jeg kan for sjov skyld nævne, at vi er 14 kvinder i strikkeklubben, og siden november 2010 er der kommet 6 børn til!! :D så på det punkt er det en vildt produktiv strikkeklub jeg er kommet i. På den anden side er det så ikke alle der strikker så meget når vi er sammen (de har måske for travlt med at producere børn;) men ihvertfald så er jeg i gang med at strikke den første ud af to trøjer til én fra strikkeklubben, og når jeg er færdig med dem, skal jeg strikke til en anden, hun skal have en til sig selv og en til sin datter. Det er lidt sjovt at strikkeklubben er det sted hvor jeg får flest bestillinger :)

Denne søde pakke bliver nu sendt til Danmark hvor min veninde bor. Jeg synes at superman sættet er så kært, og så er det jo praktisk til det danske sommervejr med korte ærmer og ben.
Den lille dreng har desværre ikke haft det så godt... :( Han er født 5 uger for tidligt, og hans spiserør er ikke groet sammen som det skal. Så han blev med det samme kørt til Odense på OUH hvor han blev opereret det lille pus. Han har ligget i respirator, men det er han kommet ud af nu (jeg skrev med min venindes søster i går, så jeg håber da stadig at han er fri af respiratoren). Moren har stadig ikke fået lov til at holde ham fordi han er tilkoblet diverse slanger. Stakkels prins, og stakkels mor...
Jeg krydser fingre for at det kun kommer til at gå fremad fra nu af. Jeg tænker ihvertfald rigtig meget på dem.

Nu vil jeg bruge mine sidste kræfter på at kravle op i seng til min mand der gik i seng for over 2 timer siden. Godnat smukke bloggere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar