torsdag den 30. juni 2011

patchwork sengetøj - hvordan laver man det?

Nu har jeg ledt og ledt og ledt på nettet, men jeg finder ikke det jeg vil vide, så derfor spørger jeg her.
billedet er lånt herfra
Jeg har fået en masse gammelt sengetøj som jeg har tænkt mig at klippe til firkanter og sy sammen på samme måde som på billedet. Men så er det jeg ikke ved hvordan man syr det sammen? Jeg ville tro at det nemmeste var at sy en bane af gangen, men hvordan bliver hjørnerne så når man syr banerne sammen?
Og hvor meget sømrum skal man bruge? Og skal man siksakke det efter at det er syet sammen?

Hjææælp.. Jeg troede slet ikke at dette var så indviklet.. Jeg håber virkelig at I kan hjælpe mig for jeg vil rigtig gerne eje sådan et sæt sengetøj :)


En mindre kortproduktion

er hvad der har været gang i herhjemme i aften. Jeg har hygget mig med disse kort, og jeg er godt tilfreds. Nogle af dem mangler dog noget tillukku klistermærke som min hobbybtutik nok får i næste uge, og nogle mangler nogle border som jeg kommer til at købe ved samme lejlighed.

Hvad synes I?

Jeg er altså lidt ekstra stolt af dem her, de er så nuttede :)
Min veninde som fødte en dreng i forgårs skal have det blå kort, og en fra min strikkeklub fødte en datter i går, så hun skal nok have det lysserøde. Jeg kan for sjov skyld nævne, at vi er 14 kvinder i strikkeklubben, og siden november 2010 er der kommet 6 børn til!! :D så på det punkt er det en vildt produktiv strikkeklub jeg er kommet i. På den anden side er det så ikke alle der strikker så meget når vi er sammen (de har måske for travlt med at producere børn;) men ihvertfald så er jeg i gang med at strikke den første ud af to trøjer til én fra strikkeklubben, og når jeg er færdig med dem, skal jeg strikke til en anden, hun skal have en til sig selv og en til sin datter. Det er lidt sjovt at strikkeklubben er det sted hvor jeg får flest bestillinger :)

Denne søde pakke bliver nu sendt til Danmark hvor min veninde bor. Jeg synes at superman sættet er så kært, og så er det jo praktisk til det danske sommervejr med korte ærmer og ben.
Den lille dreng har desværre ikke haft det så godt... :( Han er født 5 uger for tidligt, og hans spiserør er ikke groet sammen som det skal. Så han blev med det samme kørt til Odense på OUH hvor han blev opereret det lille pus. Han har ligget i respirator, men det er han kommet ud af nu (jeg skrev med min venindes søster i går, så jeg håber da stadig at han er fri af respiratoren). Moren har stadig ikke fået lov til at holde ham fordi han er tilkoblet diverse slanger. Stakkels prins, og stakkels mor...
Jeg krydser fingre for at det kun kommer til at gå fremad fra nu af. Jeg tænker ihvertfald rigtig meget på dem.

Nu vil jeg bruge mine sidste kræfter på at kravle op i seng til min mand der gik i seng for over 2 timer siden. Godnat smukke bloggere!

onsdag den 29. juni 2011

Billeder fra højskole opholdet i april

Jeg kom til at tænke på at jeg aldrig har vist jer billeder af det jeg fik lavet på højskole opholdet i april. Så nu kommer der lidt af det jeg lavede...
Højskolen varede i 10 dage og vi var 17 deltagere i forskellige aldre, men alle med en eller anden psykisk lidelse. Ud over deltagerene var der hele tiden nogle af vores kontaktpersoner til stede også. To af mine veninder var der også, og vi havde det så hyggeligt sammen.
På programmet var der glasværksted, lerværksted, sløjdværksted, ture, krigsmuseum, cafe besøg, hyggeaftener, quiszer osv, osv. Og så kunne vi også gå i de forskellige værksteder i fritiden, og den mulighed lod jeg mig ikke pasere ;)

I alt fik jeg strikket en hel trøje til Mr. J som han bruger rigtig meget, og som sidder perfekt på ham, syet navn på 3 håndklæder som var gaver, lavet 6-7 halskæder, 6 par øreringe, en glas engel, husnummer, skål og ramme af ler.

Håndklæder til mine tre fadderbørn der alle blev 9 i april

Trøje til Mr. J

Husnummer af ler og brændt ala Raku

Ler skål der er brændt med Raku brænding
Billedramme af ler brændt med Raku brænding
Der står "Gummusa" skrevet i rammen, det betyder gudmors, og jeg har tænkt mig at have et billede af mine  8(!) fadderbørn i rammen.
Øreringe af glas

Dette var tænkt som en nøglering, men det fungerede ikke rigtigt... Men det virkede da at skrive navn ;)

4 af halskæderne jeg lavede

Og en engel i glas. Når den hænger op mod lyset skinner det rigtig smukt igennem den :)
Det var sådan cirka det, og jeg er faktist rigtig stolt af det jeg fik lavet. (Når jeg ser på jeres fine blogge, så synes lige pludselig ikke at det er så fint mere, men det er jo første gang at jeg har lavet glas og ler.....)

mandag den 27. juni 2011

Det blev en dreng!

En lille prins på 3000gr og 50cm, så han var slet ikke så lille på trods af at det var 1 mðr før termin.
Det hele er gået godt, alt i alt tog fødslen cirka 20 timer (startede med at vandet gik).
Prinsen har nok planlagt det nøje, for han ankom på sin morfars fødselsdag og mormor & morfars bryllupsdag.
Min veninde bor nu i Danmark, så jeg ved ikke hvornår jeg får lejligheden til at se den nybagte mor og den dejlige baby, så indtil videre må det bare blive til en gave som jeg sender med posten i morgen.

Velkommen til verden, lille prins :)

Om meget snart ser en baby dagens lys...

En af mine veninder fra folkeskolen er nemlig i gang med at føde. Vandet gik i går, cirka en måned før termin. Mens jeg har ventet på at høre nyt har jeg strikket disse baby støvler. Jeg synes selv at de er så søde, og så tager de slet ikke lang tid at lave...
Hvad siger I?
Synes I ikke at baby bliver sød i disse?

Egentlig ved jeg slet ikke om min veninde får en dreng eller en pige, men jeg startede bare med at lave dem her, og så må jeg bar lave et par i pink hvis det viser sig at blive en pige :)



I februar fik en veninde/en fra min strikkkeklub en dreng. Hun fik et par af disse støvler og et par af disse strømper, men jeg glemte at tage billede af det, så det kommer altså nu :)  (strømperner var en prøve, dem  den lille dreng fik var noget pænere) ;)



Så har jeg ryddet op herhjemme. Blandt andet har jeg samlet kasserne med garn. I den anledning fik jeg lige kigget i kasserne, og der lå blandt andet dette navia trio garn som jeg håber på at bruge snart. Jeg er ikke specielt god til at få brugt mine rester, men jeg vil gerne blive bedre...

Nu venter jeg bare på at få besked om en ny ankomst :D

Faktaboks:
Opskrift: Dalegarn strikkedesign til baby (nr 197 model 04)
Lavet til: mine veninders baby
Garn: Dalegarn baby ull, blå og hvid
Købt/på lager: Lager
Pinde: 2!! og 2,5!
Hot or Not: Søde, varme, sidder på foden og hurtige at strikke
Vægt / meter: 10g / 16,6m (30g / 50m)
Strik nummer i år: nummer 20, 21 og 22
Strikket i år (cirka): 4.230g / 11.500m


lørdag den 25. juni 2011

Endnu flere perler

Jeg er vist blevet bidt af en gal Hama perle... Ihvertfald perler jeg stadig løs med Hama mini perlerne. Og jeg synes da selv at resultatet bliver flot. Så jeg fortsætter med at prøve mig frem.

Dette er hvad det blev til i tirsdags og onsdags
Min lillebror der er 18 måneder yngre end mig, flyttede i januar til København. Han studerer medicin på Københavns universitet og det er utrolig spænende for ham. Men jeg savner ham.... Vi har altid stået hinanden meget nær, måske lige på nær de der tidlige teenage år hvor søskende måske ikke lige er dem man gidder at følges med... Men efter at vi kom i paralel klasse på gymnasiet er vi bare blevet super tætte igen, og nu hvor han bor i Danmark savner jeg ham virkelig meget.
Hans kæreste bor på Færøerne, og hun blev færdig med HF i onsdags. Samme dag kom lillebror hjem, og jeg var sååå spændt på at se ham, min facebook profil blev opdateret adskillige gange med: "Iiiihhh hvor jeg glæder mig til lillebror kommer hjem om...". 
Nu er han hjemme igen, og nu skal vi nyde sommerferien, min lillebror og jeg, hans kæreste og min mand. Jeg glæder mig! :D
Kort og Hama øreringe til lillebrors kæreste. 
I forbindelse med at svigerinde afsluttede HF skulle hun selvfølgelig have en gave, og det blev til disse jordbær øreringe (hun elsker store øreringe) og et hjemmelavet kort.    Ja TILLUKKU er rigtigt stavet, sådan staves det nemlig på færøsk. Jeg har i noget tid kigget på de der ark hvor der står en masser tillykke klistermærker med skråskrift, og jeg har været lidt irriteret over at man ikke kan få det på færøsk, men i dag spurgte jeg i "min" hobby forretning om det ikke var noget de kunne skaffe, og JO de har bestilt guld ark med tillukku - de kommer i næste uge, og jeg glæder mig :)

Må I have en god lørdag

mandag den 20. juni 2011

"Det er sommer, det er sol og det er søndag"

I dag har vi haft fantastisk vejr her på Færøerne. Solen har skinnet, og det har faktist ikke været koldt. Vi var inviteret til middag hos svigerfamilien, og efter en lækker middag sad vi udenfor og nød solen. Så lækkert :o) Himlen var så blå og smuk, så jeg måtte lige tage et billede af mine solgule negle og den smukke himmel. Det er depend neglelak som jo kun koster 25 kroner. Det er genialt, for så kan man jo have alle mulige farver.

Gult som solen :o)
I fredags købte jeg elastik tråd til Ham perlerne som jeg smeltede i ovnen forleden.
Perler og elastik tråd...
Jeg prøvede at sætte forskellige farver sammen, og det blev til det her:
Desuden købte jeg øreringe til at hænge vedhæng i plus ørestickers.
og hama mini perlerne fra den anden dag er nu blevet til disse  øreringe
Jeg glæder mig til at lave flere smykker med Hama mini perlerne, for det er så hyggeligt. Og så synes jeg også at resultatet bliver rigtig fint.

Godnat :)

torsdag den 16. juni 2011

Forbrydelsen med et twist

Juhuuu :o) Endnu en trøje til mig!


Tada! Sådan ser den ud (når den er lukket)
...men jeg kommer nok til at bruge den mest sådan her
Her kan man se den lidt bedre
Vil først lige undskylde de dårlige billeder. Kameraet blev stablet ovenpå en skammel og en spand, for her er ingen at tage billedet nu klokken 0:54...
Men jeg vil jo gerne dele den med jer NU, så vi må bare nøjes med disse billeder...

Jeg er tilfreds med cardiganen :D :D :D Sjov at strikke, super lækkert garn at have på, og jeg tror jeg kommer til at bruge den meget.


Faktaboks:
Opskrift: Ingen opskrift, men har kigget meget efter inde på Guðrun&Guðrun
Lavet til: mig selv 
Garn: Istex Létt lopi 


Købt/på lager: fra Islands-lageret ;) Knapperne er fra lager.
Pinde: Nr 7
Hot or Not: Hot! Jeg elsker virkelig det her garn, så blødt!
Og så er jeg også meget glad for farverne. Traditionel, men aligevel meget cool.
Vægt / meter: 365g / 730m
Strik nummer i år: nummer 19
Strikket i år (cirka): 4.200g / 11.450m


Og så lige mit næste projekt som også er en Guðrun&Guðrun efterligning.
Dwen er på bestilling til en fra min strikkeklub som ikke har så meget tid til at strikke selv.
I får selvfølgelig mere at se til den senere.
Godnat alle smukke bloggere :o)

tirsdag den 14. juni 2011

Perler...

De sidste par dage har der været perler, perler, perler i mit hoved :)

Smelte perler i ovnen:
Smelte perler i ovnen - før.
Smelte perler i ovnen - efter.
Smelte perler i ovnen - færdig.
Nemt, nemt... Du sætter perlerne på en bageplade og ind i en var ovn (tror det var 200 grader) og lader det stå i ganske få minutter, indtil du kan se at de er smeltede. Se evt. her Hurtigt, sjovt og smukt.
Jeg har tænkt mig at bruge dem til at  lave armbånd, men jeg mangler lige den rigtige elastik.

Perleskål:
Perleskål - før
Perleskål - efter.
Det her er rigtig sjovt at lave! Du finder en skål der kan tåle at komme i ovnen, smører den med lidt olie (for at perlerne ikke gider ned af siderne, og for at perlerne lettere slipper når det hele er færdigt). Så kommer du et jævnt lag perler over hele skålen, som så sættes i en forvarmet ovn på cirka 200 grader i 5-10 minnuter, og TADA... Du har nu en festlig skål :o)
Jeg bruger den fx til at have the poser i, hvis jeg sætter både frugt the og almindelig the på bordet, men den kan vel bruges til alt muligt, bare det ikke vejer for meget.
Hama mini:

Så småt er det...
Kort til min søde niece Miriam

Her er et almindeligt frimærke lagt ved siden af så man kan se størrelsen ;)
Jeg har købt Hama mini perler som jeg vil bruge til at lave øreringe, hårspænder og til at dekorere kort med.  Det er vildt sjovt, men man skal virkelig holde tungen midt i munden og have en rimelig god finmotorik...

Almindelige hama perler:
Vendespil
Ugler til uro
ide og mønster fra  Laralil

Dengang jeg var lille elskede jeg at perle, og det gør jeg stadig. Det er så hyggeligt at sidde med, og sjovt at prøve noget nyt.
Man kan vel godt perle selv om man er voksen, ik?

onsdag den 8. juni 2011

Jeg er glad :o)

Altså, sådan glad helt nede i maven :)
Det er jeg fordi min kontaktperson har været her, og vi har både fået lavet et uge-skema, spist morgenmad, vasket tøj ooooog lavet frokost til mig!! Jeg spiser ellers aldrig frokost (eller morgenmad..) så derfor er jeg som regel lidt flad når Mr. J. kommer hjem, og så skal han altid til at lave noget mad til mig...
Så det prøver min kontaktperson og jeg nu at lave om på. Jeg skal have morgenmad OG frokost hver dag, og så skal jeg, til at starte med, lave middagsmad hver torsdag.

Det lyder måske meget banalt og simpelt, men for mig er det svært at få disse ting til at køre i min dagligdag. Jeg har ikke skrevet noget om det før her på bloggen, men jeg vil gerne være åben. Det tager bare tid...

Sagen er den, at jeg er hjemmegående fordi jeg ikke kan magte at arbejde pga min psykiske tilstand. Folk der kender mig mærker ikke noget på mig, og det er mange der undrer sig over hvorfor jeg ikke kan arbejde osv. Men her indenfor vores fire vægge er sandheden bare en helt anden. Her magter jeg faktist ikke særlig meget, og selv de mest simple ting så som at gå i bad, at spise, at komme udenfor at gå en lille tur, opvasken osv kan virke totalt overskueligt...

DERFOR er jeg så glad (og taknemmelig) for at jeg kan have en kontaktperson herhjemme 2x2 timer om ugen. Hende jeg har nu er ny, fordi den anden blev syg. Så det tager lidt tid at lære hinanden at kende, men det går bedre for hver gang. Hun er ergoterapeut, og jeg kan sagtens mærke at hun har en faglig viden der gavner vores forhold. Hun tør at spørge ind til ting; i dag spurgte hun fx om jeg også havde brug for hjælp til at vakse toilet og skifte sengetøj, eller om det var for personligt. Det har de andre (sygeplejersker) ikke spurgt om. Og så er hun også ung og sød :)

Så derfor er jeg glad :0)

Kan I have en god dag, I smukke bloggere!

De stille, hyggelige stunder...

Dem har jeg haft nogle af her i weekenden, og det har virkelig været lækkert.
Jeg har været lidt halvsyg, sådan ikke helt rask, men heller ikke helt syg... Så derfor har det været dejligt med noget afslapning og noget dejligt at drikke.


Her sidder jeg og ser 'big bang theory', strikker og drikker varm kakao.
Er det kun mig der synes at 'The big bang Theory' er hyyyylende morsomt?? :D
Man lækkre kakao og en ærme til mig


Stille og rolig morgenmad sammen med Mr. J.
vi sad bare og nød vores dejlige udsigt, så lækkert
..og her til aften har jeg spist havregrød med rosiner og lækker smootie, og selvfølgelig en af mine dejlige greengate koppe :) Jeg synes altid at det er hyggeligt at sidde med den store, smukke kop :)
Hvad synes I om ærmerne? Er I spændte på at se hvad det bliver til?
Jeg er ihvertfald spændt på at vise jer hvad det bliver ;)
og så har min mand fået en ny cykel :)
Det er sådan en med en lille hjælpe motor som gør at det ikke er så hårdt at cykle i bakker, og hvis det er noget vi har på Færøerne, så er det jo bakker.... Jeg håber at Mr. J. bliver glad for cyklen, og jeg glæder mig også til at låne den ;o) Det skal jeg allerede på lørdag, men mere om det senere.

Godnat alle smukke bloggere :o)

lørdag den 4. juni 2011

Pakkeleg!!!!

Så er det at jeg giver legen videre :D
Jeg har nemlig meldt mig til en pakkeleg her på blogland. Reglerne er sådan, at 2 de første der skriver herunder sender jeg en pakke. Når du har modtaget pakken, laver du et lignende indlæg, sender en pakke retur til mig og de to første som skriver hos dig.

Sååh, hvem er først?? :)

En uge

så lang tid tog det at strikke denne 'blómutroyggja' sweater til mig.

Den er strikket i Istex Létt lopi, og heldige mig at jeg har så meget af det garn for det er virkelig dejligt og blødt.




Der mangler lige to knapper fordi knapperne er 'genbrug' fra denne sweater jeg strikkede for cirka et år siden. Den var aaaaaaaaalt for stor, så den blev trevlet op igen. De to manglende knapper køber jeg i morgen
.

Farven er mest som på dette billede.
Hvad synes I? Er den ikke lækker?




Faktaboks:
Opskrift: "blómutroyggja" fra Sirri
Lavet til: mig selv denne gang :)
Garn: Istex Létt lopi brun og hvid
Købt/på lager: fra Islands-lageret ;)
Pinde: Nr 9
Ændringer: Jeg har brugt pinde nr 9 istedet for 7, og så har jeg ændret masketallet så det passer til mig.
Hot or Not: Hot! Den er virkelig lækker at have på, så blød. Desuden er jeg rigtig glad for farverne.
Vægt / meter: 302g / 600m
Strik nummer i år: nummer 18
Strikket i år (cirka): 3.840g / 10.725m

fredag den 3. juni 2011

Jeg har fået post!!

..og jeg har endda fået hele to pakker :)

Den ene:
og indholdet :)
Pakken er fra Siriana fordi jeg var med i hendes pakkeleg som jeg skal give videre....
...og det gør jeg snart, så følg med ;)
I pakken var der noget papir til kort eller scrapbooking, et par DIY øreringe, en helt vildt sød fugl som hun selv har lavet, sukkerblomster til cupcakes og et postkort. Tak Siriana :)

Det her var den anden pakke. Det er navnemærker fra Ikast etiket.
Jeg har haft etiketter før, men jeg kan bedre lide dem her. De er vævede, og så er teksten jo selvfølgelig lilla :)
Det nye mærke i lilla

Det gamle der er meget mindre og i et tyndt materiale der ikke egner sig super godt til strik...